Ramund

Ramund var sig en bedre mand
 Om han havde bedre klæder
 Dronningen gav hannem klæder på stand
 Af blårgarn, bast og læder
 Sådant vil jeg ikke ha', sagde Ramund
 Sådant står mig ikke bra', sagde Ramund den unge
 Ramund gik sig ved salten søstrand
 Der så han syv jætter stande
 Tager jeg Ramund på min mindste hånd
 Og kaster ham langt fra lande
 Det gør ikke ene du, sagde Ramund
 Komme må I alle syv, sagde Ramund den unge
 Ramund tog til sit dyre sværd
 Det han kaldte Dymlingen røde
 Hug han de jætter syv med én færd
 At blodet randt dennem tildøde
 Der ligger alle syv, sagde Ramund
 Alt står jeg her endnu, sagde Ramund den unge
 Ramund tog til sin store kniv
 Den han kaldte Dymlingen dyre
 Skilte han kejseren ved hans liv
 At hovedet fløj femten mile
 Jeg mente, den ej bed, sagde Ramund
 Dog rinder blodet ned, sagde Ramund den unge