Reiar

Reiar var drukken og liden forstod
 I bordet han slog
 Han slog så i bordet så folket det græd
 På væggen det revnede og loftet faldt ned
 Og den som sluger vin og i rus
 Forstyrrer sit hus
 Ja brændevin forstyrrer på vid og forstand
 Man glemmer sin kone med barnet i favn
 Reiar han ville til pigerne gå
 På gangeren grå
 Med bidsel og saddel og sving dig oppå
 Du skal ride til kirke du skal ikke gå
 Reiar sad oppe ved bordet og
 Åd og pigerne så
 Med uldne sokker og brunmålte sko
 Hvor reiar han lo, hvor reiar han lo
 Du reiar du reiar du var mig så staut
 Men du frier som et naut
 Du kunne vel spørge om jeg dig ville ha'
 Jeg kunne dig lide og svare dig ja
 Når reiar han lyste sin brud som en mand
 3,000 det sprang
 Et bæger af sølv gav han bruden i hånd
 Og bruden i glæde i senge hun sprang