Tvesind

Jeg æder af kundskabens træ
 Jeg æder dit ord og min sorg
 Fang mig før tabet
 Før bitterhed indhenter mig
 Jeg æder af kundskabens træ
 Jeg æder og blotter din skam
 Fanget I vished
 I afmagtens krampagtige tag
 Min styrke er sårbar
 Lægger mig
 Blottet, blodig
 I live og varm
 Min styrke er vished
 Tvinger mig ned
 Med skyggens vægt
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder af kundskabens træ
 Jeg æder mit mod af din mund
 Fanget I afsked
 Med en verden
 Der fængsler med lovord og larm
 Den samme hånd der bar mig
 Den samme hånd der kvæler alt
 (Du kvæler alt)
 Den samme hånd der skærmer
 Den samme hånd jeg frygter I dag
 (Jeg frygter I dag)
 Den samme hånd der gav mig liv
 Den samme hånd der splitter ad
 (Du splitter ad)
 Du bryder dit løfte igen
 Du bryder dit løfte igen
 Mit livsmod
 Det svinder
 I mismod
 Når den evige kærlighed dør
 Mit livsmod
 Det svinder
 I mismod
 Når den evige kærlighed slår
 Når den evige kærlighed dør
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder
 Jeg æder af kundskaben træ
 Jeg river mig selv I min sorg
 Skjuler mit afsavn
 Fra en omsorg fortjent af troskabens kald
 Jeg lænkes til kundskaben træ
 Jeg lænkes til faderløs trøst
 Et anker I fortid
 Med din byrde af svigt og hemmelig alarm
 Jeg hænger fra kundskaben træ
 Jeg hænger fra kronen af rust
 Synker I mismod
 I sumpen af min andægtigheds værd
 Jeg hænger fra ondskabens træ
 Jeg kvæler mig selv I min sorg
 Blændet af vished
 I erkendelsers ubarmhjertige skær
 Den samme hånd der bar mig
 Den samme hånd der kvæler alt
 (Du kvæler alt)
 Den samme hånd der skærmer
 Den samme hånd jeg frygter I dag
 (Jeg frygter I dag)
 Den samme hånd der gav mig liv
 Den samme hånd der splitter ad
 (Du splitter ad)
 Du bryder dit løfte igen
 Du bryder dit løfte igen
 Mit livsmod
 Det svinder
 I mismod
 Når den evige kærlighed slår
 Mit livsmod
 Det svinder
 I mismod
 Når den evige kærlighed dør
 Når den evige kærlighed dør