Klippens Lyse Hal

Da stemmerne kaldte dit navn fra klippens lyse hal
 En fakkel i havets dyb, som bringer dig hjem
 I oplyste gange, kom hid
 Berig dette folk af længsel, berig dem med din sjæl
 I afsavn af lyset skal I leve for jer selv
 I ensomhed!
 Fra Syvmaster-stammen blandt urskov og krat
 Skyder den ottende stamme, et kim til evigt liv
 Dybt under højens muld
 Kvinde i rodens net
 For evigt kaldet til hvile
 I klippens lyse hal
 Dybt under højens muld
 Kvinde i rodens net
 For evigt kaldet til hvile
 I klippens lyse hal
 Fra skovens tinder til Opalsøens dyb
 Kan øen høre din røst på ny
 Fra skovens tinder til Opalsøens dyb
 Kan øen høre din røst på ny
 Dø om du må, spred vingerne, dø om du må
 Kald på din gud, kald på din gud og din tro
 Forsvind i en rus, fold hænderne, dø i en rus
 Kald på din gud, kald på din gud og
 Gå ind i en
 Krig for troskab, for menneskeskabte profeter og ære
 Tro på liv, der determinerer en cyklus af vælde
 Krigen er tabt, erkendelse, krigen er tabt
 Mørket vil værge, mørket vil værge din sjæl til ensom
 Krig for sorgløshed med storslået sjælelig opstand og kaos
 Kæmp for tomhed, da tomhed vil føre til evig fred
 Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
 Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn
 Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
 Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn
 Ved bølgernes angreb på klippernes volde
 Af havets salt
 Fra Rans kærlighed og havets skød
 Fødtes et barn fra skummet, knogler af havets salt
 Tangen blev dets hårpragt, med øjne af rav
 Hans vilje var de spændte, sorte sejl
 I Midgårds favn
 Taget i Midgårds favn, et klæde så inderligt koldt
 Af fosterslægt
 Hans moders mærke var brændt i hans sjæl
 En buk for alle vor synder. Udstødt, bespottet af forsterslægt
 Forsmået er hans gave, skoven blev hans hjem
 En buk for alle vor synder
 Udstødt, bespottet af fosterslægt
 Jeg påkalder herrens heste. Sorte som livet selv
 Rider mod stormen ud, men forblændes af dit lys
 Alting er oplyst af skæret fra stammens nye skud
 Mosen vil tænde sin flamme som en nidkær, hellig vagt!