Himmelhunden

På en markedsplads, hvor jeg var færdig med at spille
 Stod jeg træt og kold bag scenen og slappede af
 Da jeg hørte nogen mumle ganske stille
 Og en mand med en lille hund så på mig og sagde:
 "Hej, du spillemand, vil du sige mig med det samme?
 Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord
 Når Vorherre slukker livets flamme
 Og man ska' forlade denne jord
 Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
 Den er sød og den har været min bedste ven
 Den er klog og fin, og har lige været i bad
 Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad"
 Jeg svarede ham lidt kort, og jeg sagde: "Hør-
 Din hund kommer nok i himlen, når den dør"
 Det var sent, og jeg sku' køre hjem
 Da jeg satte i bilen, tænkte jeg på manden igen
 "Hej, du spillemand, vil du sige mig med det samme?
 Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord
 Når Vorherre slukker livets flamme
 Og man ska' forlade denne jord
 Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
 Den er sød og den har været min bedste ven
 Den er klog og fin, og har lige været i bad
 Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad"
 ♪
 For ham var sagen jo så vigtig
 Han fortjente, at få et ærligt svar
 Men hvem kan svare helt oprigtigt?
 På om hunde, der dør, får plads hos himmelens far?
 "Hej, du spillemand, vil du sige mig med det samme?
 Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord
 Når Vorherre slukker livets flamme
 Og man ska' forlade denne jord
 Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
 Den er sød og den har været min bedste ven
 Den er klog og fin, og har lige været i bad
 Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad
 Må man ta' hunden med sig ind i himlen?
 Den er sød og den har været min bedste ven
 Den er klog og fin, og har lige været i bad
 Hvis man må, du spillemand, så bli'r jeg glad"