Kraka

Heimer Heimer byg en harpe smuk, hvor Aslaug skal bo
 Ved norges kyst i aftens sol, stod Grima og Harke alene
 fattige de var og uden lykke, de ser guldharpen så ene
 Aldrig smukkere barn de så, hendes skønhed de dækkede med tjære
 Kraka gav de hende som navn, træl på gården hun skulle være
 Lang lang er vejen for Aslaug
 Længe venter lykken på Kraka
 Vesten vindfugle sangkvinde danser i flammens skygge
 den gyldne harpe synger nu længsel smed mit hjertes smykke
 Hun hører skibet før solen står op
 Tør du Kraka komme til mig, hverken nøgen eller klædt
 Hverken mæt eller fastende, alene og ej i mands følge
 Ud slog hun sit lange hår, flettet sammen med net
 Løgets bid gjorde hende ikke mæt, en ravn var hendes følge
 Lang lang er vejen for Aslaug
 Længe venter lykken på Kraka