Bondeplage

Hvad har hovbonden for alt sin møje
 For sin trældom og sure sved
 Intet til klæder, lidet til føde
 Og stundom ej det tørre brød
 Valle og vand, hans tørst må slukke
 Dog under åget sig flittigt må bukke
 Kommer han hjem, hans trætte lemmer
 Værker af trældommens hoveri
 Sengen for denne sig bedst bekvemmer
 Hvad haver han at hvile dem i?
 Lidt halm, lidt vadmel, lidt halvrådden fjeder
 To blågarnslagen som usseldom hedder
 Det usle han til føde skal æde
 Er såerne kun af andet godt
 Kernen og krummen, det søde og fede
 Skal han alt yde til herskabets pot
 Præstens og degnens gryder vel favre
 Tør han ej byde det tørre og magre
 Slamppamperiet han selver skal have
 Selvdøde kalve og halvsyge får
 Forsultede svin og køer som rage
 Ud af høj alder, til føde han får
 Hovposens fylde til tjenestefolks føde
 Det er den summa, som lægger ham øde