Frosne vind

Åh isnende vind, blæs liv i mit blege ansigt
 Giv mig rødmende kinder, giv mig gus fra havet
 Lad mig mærke og lad mig så forsvinde
 Som dug for solen, som sol i hav
 Jeg bukker nådigst under
 Som den frosne spurv på gren i skov
 Blir stum som fugl i aftenstunder
 Og føjer naturens lov
 Min gang på jord, er gået på hæld
 Min krop den er som efteråret
 Jeg falmer ligeså stille
 Jeg føler med de visne blade
 Der som jeg, langsomt daler mod jord
 Lad mig blot tage en sidste dans
 Mens jeg stadig kan stå
 Kulden bider og mine ben
 Kan mig knapt nok bære
 Jeg føler jeg husker, det jeg ej skulle glemme
 Som om det er af betydning nu
 Tiden smuldrede mellem mine fingre
 Jeg føler jeg gerne ville leve lidt endnu