Barndommens Gade

Jeg er din barndoms gade
 Jeg er dit væsens rod
 Jeg er den bankende rytme
 I alt hvad du længes mod
 Jeg er din mors grå hænder
 Og din fars bekymrede sind
 Jeg er de tidligste drømmes
 Lette, tågede spind
 Jeg gav dig min store alvor
 En dag du var vildt forladt
 Jeg dryssed' lidt vemod i sindet
 En drivende regnvejrsnat
 Jeg slog dig engang til jorden
 For at gøre dit hjerte hårdt
 Men jeg rejste dig varligt op igen
 Og tørrede tårerne bort
 Det er mig der har lært dig at hade
 Jeg lærte dig hårdhed og spot
 Jeg gav dig de stærkeste våben
 Du skal vide at bruge dem godt
 Jeg gav dig de vagtsomme øjne
 På dem skal du kendes igen
 Møder du en med det samme blik
 Skal du vide han er din ven
 Jeg er din barndoms gade
 Jeg er dit væsens rod
 Jeg gav dig de vagtsomme øjne
 På dem skal du kendes igen
 Møder du en med det samme blik
 Skal du vide han er din ven
 Og hører du renere toner
 Stemt til en skønnere sang
 Skal du længes efter min stemmes
 Sprukne og kejtede klang
 Fløj du så vidt over lande
 Og voksede du fra din ven?
 Jeg er din barndoms gade
 Jeg kender dig altid igen
 Jeg er din barndoms gade
 Jeg er dit væsens rod
 Gav dig de vagtsomme øjne
 På dem skal du kendes igen
 Møder du en med det samme blik
 Skal du vide han er din ven
 Ja, jeg er din barndoms gade
 Jeg er dit væsens rod
 Og jeg er den bankende rytme
 I alt hvad du længes mod
 Fløj du så vidt over lande
 Og voksede du fra din ven?
 Jeg er din barndoms gade
 Jeg kender dig altid igen