Kongens Kobenhavn (Aften)

Det er aften nu i København
 Jeg kender gaderne og husker hvert et navn
 En villavej, et stenbrostræde, alt er lagret indeni
 Og bliver genkendt på min aftentur forbi
 Og midt i byen ser mit øje tårnes spir
 Og øret hører latteren fra smukke pi'er
 En sommeraften her på Strøget, her har sommerfugle fløjet
 Let og flygtigt gennem tider der er forbi
 Alt det jeg kender, har jeg gemt dybt indeni
 Og når man dør, så bli'r det sikkert sluppet fri
 Mens byen stadig trækker vejret
 Ganske let og ubesværet
 Som om alle tider flyder sammen her
 Alt der var og en gang leved'
 Transformeret er det blevet
 Byens sjæl ta'r alle sjæle i sin favn
 Det er sikkert det, jeg mærker,
 Min fornemmelse forstærker
 På min aftentur i København
 Sommerkjoler flagrer om de brune ben
 En cykelklokke lyder gennem marv og ben
 En drengestemme fuld af håb, en kalden af en piges navn
 Og tiden står stille lidt i Kongens København
 Alt det jeg kender, har jeg gemt dybt indeni
 Og når man dør, så bli'r det sikkert sluppet fri
 Mens byen stadig trækker vejret
 Ganske let og ubesværet
 Som om alle tider flyder sammen her
 Og jeg er en del af noget,
 Noget der er foregået
 Og en fremtid, der nu ligger i dit navn
 Det er sikkert det, jeg mærker,
 Min fornemmelse forstærker
 På min aftentur i København
 Byen ånder gennem menneskene her
 Alt det, der lever, har et åndedræt, og ER
 Er meget mere end bare sig selv, og selve lyden i dit navn
 Jeg går en aftentur i Kongens København
 En by, der var et stenbrostræde
 Alt er lagret indeni
 Jeg bliver genkendt på min aftentur forbi