Kongens Kobenhavn (Morgen)

Det er morgen nu i København
 Himlen rødmer i en farve uden navn
 Og langs kanalen, hvor jeg går
 Der vågner byens lyde op
 Mens vandet flyder li'som blodet i min krop
 Og alle huse står på tæer og strækker sig
 Mod mogensolen mens de råber lys på mig
 En hjemløs vågner i en port
 Der har han sovet uden savn
 Han slukkede verdens tørst i nat i København.
 Alt det jeg kender, vågner op, vender tilbage
 Som har det sovet under byens kæmpe tag
 Som en luft mod mine kinder
 Som en stemme jeg forbinder
 Med det nære, man kan ta' og føle på
 Om det materialiseres, genopleves, inviteres
 Til en ny begyndelse, en chance mer'
 Det' sikkert det, jeg mærker
 Min fornemmelse forstærker
 På min morgentur i København
 Tiden føles rummelig, når det bliver dag
 På de gamle volde på Christiania
 Det allerbedste er at byen kan ha' det hele i sin favn
 Jeg går min morgentur i Kongens København
 Det allerbedste er at byen kan ha' det hele i sin favn
 Jeg går min morgentur i Kongens København